Corona status i Aarslev Boldklub
Klubben er fortsat lukket - foreløbig til den 13. April, men som vi alle ved, kan det desværre sagtens risikere at blive længere.
Kontingent opkrævningen står nu for døren og vi ved, at der er spekulationer om hvorvidt man skal betale, når nu klubben er lukket og man ikke kan spille fodbold.
Det korte svar er ja. Der er ikke nogen "pause knap".
Klubben har i denne tid stadig ca. de samme økonomiske forpligtelser og vi risikerer en rigtig kedelig domino-effekt, hvis mange f.eks. vælger at melde sig ud for at se tiden an.
Hvis der pludselig ikke er nok indmeldte spillere til et hold, kan vi blive nødt til at trække holdet fra den række vi har betalt for at spille i. Samtidig kan vi blive nødt til at opsige samarbejdet med nogle af vores fantastiske trænere. I sidste ende, kan det betyde, at klubben må lukke. Dette er dog “worst case”, men det kan blive en realitet, hvis vi ikke holder sammen.
DBU har både en plan A, B, C og D klar, så der skal nok blive spillet fodbold igen.
Det kan du læse mere om her: DBU PLANER
Derfor håber vi, at alle vil støtte op omkring klubben og forblive indmeldt.
Denne situation er på ingen måder noget klubben skal tjene penge på.
Vi skal bare overleve!
Skulle du alligevel vælge at melde dig ud, kan du holde øje med vores Facebook og hjemmeside, da det så vil være her man kan holde sig opdateret.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Aarslev Boldklub