Menu

Ny formand på vej i klubben!

image
07. februar 2019 kl. 12:55

Så nærmer den store dag sig.

Tirsdag den 19. februar kl. 19 i klubhuset afholdes årets generalforsamling.

Tingene har ændret sig siden sidste udmelding.

Vi har nu styr på hvem, der bliver den næste formand! Så kom ned i klubben, hvis du er nysgerrig. Du er selvfølgelig også velkommen til selv at gå efter titlen, men vi ser hellere at nedenstående poster besættes 😊.

 

  • Sponsorudvalgsformand: Koordinerer alle aftaler og kontrakter med nuværende og nye sponsorer som klubben vil have.

Der er startet et godt arbejde omkring vores sponsorer, som skal videreføres og dette vil være primære fokus for bestyrelsesmedlemmet. Ligeledes vil der skulle sættes fokus på netværk for klubben med de erhvervsdrivende i byen. Man får til opgave at skaffe flere sponsorer til klubben via nye tiltag til klubben. Man får frie hænder til at finde nye tiltag.

 

  • Aktivitetsudvalgsformand: Koordinerer aktiviteter sammen med de forskellige aktivitetsgrupper og er samtidig deres talerør i bestyrelsen. Det er dig/jer holder styr på diverse stævner, fodboldskole, Nytårsshow mm.

Men bare rolig. Du er som sagt godt hjulpet af en masse erfarne ildsjæle.

 

  • Børneformand: Som børneformand styrer du ansættelsen af trænere og assistenttrænere samt tilmelding af hold for børneholdene U5-U12. Man er mere end velkommen til  at skabe nye tiltag for at styrke klubben og fællesskabet. Som f.eks. sidste års Forældre Barn Bold tiltag.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores hyggelige bestyrelsesflok og vil være med til at gøre en forskel for vores medlemmer.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Aarslev Boldklub

Luk