Nyhedsbrev november 2017
Kære alle i Aarslev Boldklub.
Så blev det november og mange af holdene er ved at få afsluttet deres sæson, men Aarslev Boldklub står ikke stille. Der er stadig mange aktiviteter i gang og lige overstået med stor velvillighed af mange af vores frivillige mennesker i klubben.
Vores fantastiske 80 er fest bleven kæmpe succes med mange dejlige og udklædte mennesker, som var klar fra første øjeblik og helt til slut. Tak til alle de fremmødte og vi håber, at I vil bakke op om en evt. ny fest i 2018. Ligeså en stor tak til alle de frivillige med deres store hjælp.
Weekenden i uge 41 blev Aarslev Boldklub indtaget af mange hold med U9 drenge, som var kommet for at deltage i vores Øenshold stævne. Alt blev klaret med stor bravur og mange gode tilbagemeldinger om et godt stævne. Aarslev Boldklub siger tak til alle de frivillige, som hjalp til.
Her i november er der stadig stor aktivitet i Aarslev Boldklub, bl.a afholder FBU og Aarslev Boldklub den 7/11 fra kl. 18 – 21 i klubhuset et kunstbane skadekursus, hvor Kvindelandsholdets massør Helle Brink kommer på besøg og fortæller, hvordan man kan forebygge skader ved spil på en kunstbane. Hvis man vil deltage, er der tilmeldingsfrist senest fredag den 3/11 på en mail til formand@aarslevboldklub.dk
Aarslev Boldklub har lavet en eksklusiv aftale med Aarslev Fitness om, at alle aktive fodboldspillere i Aab kan komme op og træne i Aarslev Fitness for 199 kr. om måneden, uden at man skal betale et indmeldingsgebyr på 299 kr. Det er en forudsætning, at man ikke er medlem af Aarslev Fitness i forvejen. Hvis man vil gøre brug af dette tilbud, skal man først sende en mail til formand@aarslevboldklub.dk med navn + tlf. og cpr nummer. Derefter skal man bare henvende sig i fitnesscentret i åbningstiden inden den 15/11 og sige, at man er et aktivt medlem i Aab. Der vil være personale i centret på hverdage fra 19 – 21. Fra januar 2018 kommer der flere tilbud fra Aarslev Fitness, som alle i Aarslev Boldklub, aktive som ikke aktive kan gøre brug af. Nærmere info følger i december.
Er der en dommer gemt i dig, så er der mulighed for, at du kan blive det. Aarslev Boldklub afholder et dommerkursus i weekenden uge 46 og med eksamen i weekenden i uge 47. Hvis du gerne vil deltage, så kan du sende en mail til formand@aarslevboldklub.dk , og du vil høre nærmere med info.
Skulle du have lyst til at blive dommer-påsætter, søger Aarslev Boldklub en person, som kunne tænke sig at lave lidt frivilligt arbejde. Skulle du være fristet, kan du sende en mail til drift@aarslevboldklub.dk eller kontakte Bo Hansen på 50992445.
Aarslev Boldklub har lavet en ny tøjleverandøraftale for årene 2018-2020, og hvis du ejer et firma eller arbejder i et firma, hvor man har lyst til at sponsere et sæt spillertøj til et af vores hold i vores klub, så kan I kontakte Kenneth Pedersen på mail sponsor@aarslevboldklub.dk eller på tlf. 20743906
HUSK at sætte kryds i kalenderen den 20/1 – 2018, der afholder vi vores eget Nytårsshow 2017. Det er showet, hvor vi klapper os selv på skulderen med at hylde året spillere, årets kammerat, årets træner og hjælpetræner, ligeledes årets Aab’er og årets ildsjæl og sidst men ikke mindst personen, som skal i Hall of Fame. Har du en træner eller en ildsjæl eller måske en person, som skal ind i klubbens Hall of Fame, kan du/I nominere en person ved at sende en mail til aktivitet@aarslevboldklub.dk Husk at følge med på klubbens facebook, hvor der løbende kommer opdateringer. Fra den 15/11 kan man også købe billetter til Nytårsshowet 2017. Nærmere informationer kommer på klubbens facebook side.
Aarslev Boldklub skal have sat et nyt projekt i gang her i efteråret 2017. Vi skal have renoveret vores køkken i klubben. Vi påbegynder projektet 29/11 og det løber hen over jul og nytår og ind i januar og i februar skal vores nye køkken og vores opholdsrum i klubhuset stå klar til indvielse. Vi fra Aarslev Boldklub håber, at der er mange frivillige personer, som har lyst til at hjælpe os undervejs. SÅ VENLIGST gå ind på facebooksiden Task Force NYT KØKKEN - Aarslev Boldklub og tilmelde som frivillig hjælper. På forhånd tak.
Har du en ide, som Aarslev Boldklub kunne evt. drage nytte af, er du velkommen til at sende en mail til formand@aarslevboldklub.dk eller har du bare ris/ros til klubben, så tvivl ikke med at sende en mail.
Er du M/K og over 30 år og har lyst til at spille lidt vinterbold, så er der mulighed for at komme ned i Aarslev Boldklub alle onsdage i hele vinterperioden omklædt fra kl.19:00 til 20:30. Der spilles på klubbens kunstbane med lys. Bo ”Mølby” Staal eller Keld ”Buffon” Jakobsen er til at træffe på anlægget i samme tidsrum. God fornøjelse til de nye/gamle spillere som dukker op.
Lige en ting til sidst inden jeg lukker ned herfra. Venligst HUSK at sætte X i kalenderen den 21. februar 2018. Generalforsamling i Aarslev Boldklub. Hvis du er til indflydelse, så mød op den dag 😉
Mange sportslige hilsner fra Formand i Aarslev Boldklub
Lars Ejlskov